Legeplads for voksne og børn
I vores CrossFit Box har vi det sjovt. Vi træner med vægte og kettlebells, vi klatrer i reb og svinger i ringe, vi sviner med kridt, vi laver ”burpees” og alverdens andre øvelser med mærkelige navne. Vi debatterer kost, ernæring, hygger med kaffe, griller, sveder og vi gør i det hele taget hvad vi kan for at opretholde et unikt sammenhold og en fantastisk stemning.
